Valgte NovoPellet i stedet for fjernvarme

 

Efter at have brændt fingrene på et barmarksværk er familien Højrup i Ørslev lykkelige for at have investeret i BAXI?s fuldautomatiske NovoPellet biobrændselsfyr - ikke meget større end en vaskemaskine og halvt så dyr i drift som oliefyr

 

114 velisolerede kvadratmeter og en fjernvarmeomkostning på 34.000 kr. årligt kan nok tage pippet fra de fleste. Således også fra Morten Højrup og hustruen Kirsten fra Ørslev på Sydsjælland, der er blandt de mange, der betaler voldsomt af for uheldige medejerskaber på lokale barmarksværker.

"Vi ville bare ud af det" fortæller Kirsten, der arbejder som souschef i en børneinstitution og holder af sine 23 grader i dagligstuen. Morten er til dagligt entrepriseleder hos teknikentreprenøren Kirkebjerg A/S, og har blandt andet haft en stor finger med i spillet bag opvarmningsløsninger i bl.a. Operaen og Lyngby Storcenter. Han ved således en del om rentabel opvarmning i stor skala men mindre på sit eget parcelhusniveau, hjemme på villavejen.

"Vi ville have en moderne, nemt betjenelig løsning uden en masse svineri og ekstra arbejde med rengøring og rensning. Desuden ville min kone ikke have gravet haven op, og jeg havde heller ikke meget fidus til jordvarme. Og så fik vi øje på det unikke og fuldautomatiske biobrændselsfyr NovoPellet fra BAXI" forklarer Morten. Parret har stadig et af to energistorforbrugende børn boende hjemme.

"Vi regnede ud, at med et oliefyr ville vores energiforbrug komme til at stå os i 16.000 kr. årligt, men med NovoPellet kan vi nøjes med det halve" forklarer Morten Højrup Hansen og henviser til markedsprisen på de CO2-neutrale træpiller leveret i håndterbare 30 kg. sække på paller i indkørslen.

"Det er jo smart både at kunne være miljø- og omkostningsbevidst samtidig" tilføjer Kirsten.

Med den kæmpestore besparelse i forhold til den førnævnte fjernvarme eller den alternative oliefyrsløsning føles det trods alt mindre tungt, at familien stadig hænger på en ekstra regning på 10.000 kr. i årlige tilslutningsafgifter til barmarksværket, som de ellers ikke længere modtager energi fra. Men det er da stadigt ærgerlige penge, og parret håber med NovoPellet-investeringen til ca. 75.000 kr. med tiden at skaffe sig råd til helt at kunne slippe ud af barmarksmareridtets gældsfælde.

Asketømning hver 3. måned

Familiens NovoPellet har nu fungeret i et lille års tid placeret i et smalt fyrrum ved siden af garagen til et planshuset, der er ombygget til alt muligt værksted. Her står også en mindre 200 liters silo, hvor træpillerne, der er et restprodukt fra møbelindustrien, hældes på. Træpillerne er oplagret i brændeskuret omme i haven.

Det Morten og Kirsten faldt for var, at NovoPellet sagtens kan holde deres og betydeligt større parcelhuse fuldt energiforsynet med varmt vand til både gulvvarme, badeværelse og køkken året rundt. Samt at BAXI?s nyudviklede fyr imodsætning til andre stokerløsninger er fuldautomatisk. De skal bare sørge for, at der hele tiden er træpiller på siloen, så regulerer det computerstyrede NovoPellet selv ind i forhold til udendørstemperaturen og slår eventuelt frem og tilbage til stand by-stilling om sommeren, hvor der kun er brug fra varmt vand til vandhanerne.

"Vi faldt også for, at NovoPellet ikke er et kæmpe monstrom men næsten nede i størrelse med en vaskemaskine og at træpillerne bliver forbrændt i et totalt lukket system uden at støve eller sode. Det er vigtigt i et mindre parcelhus som vores, hvor der ikke er mere plads end nødvendigt" fortæller Kirsten, der også hæfter sig ved fyrets præsentable fremtoning.

Eneste arbejde ud over træpillepåfyldningen, hver 3.-4 dag i fyringssæsonen, er fem minutters tømning af en askeskuffe for et par liter aske hver tredje måned