WGB-K15 C
Egenskaber
Let tilslutning
Forbrændingsluft og røggas føres via et dobbeltrør lodret over tag, vandret gennem ydervæggen, bagud eller til siderne. Tilslutningen kan også udføres som splitaftræk, hvor luftrør og røgrør føres hver for sig, f.eks. via eksisterende, afmeldt skorsten.
Lydsvag
Lyddæmper på indsugningsluften medvirker til meget lydsvag drift.
Miljøvenlig
Miljøvenlig forbrænding med fuldt modulerende premixbrænder sikrer emissionsværdier, langt under grænseværdierne efter DIN 4702, ?Blaue Engel? og LRV- Schweiz.
Lavt el-forbrug
Elektronisk modulerende anlægspumpe sørger for optimal cirkulation af radiatorvandet og medvirker til det særdeles sparsomme elforbrug. Grundfos-pumpen kører på lavest mulig ydelse og kun når der er behov for varme eller varmt vand.
Høj nyttevirkning
WGB har meget høj nyttevirkning, - 109%*) Normnyttevirkning ved 40 / 30 °C, som det ideelle temperatursæt. Den bedste energiudnyttelse opnås ved tilslutning af store radiatorer - se Bygningsreglementet (BR-S 98) - men også ved højere anlægstemperaturer er WGB et godt valg med høj nyttevirkning.
Diskret design
Funktionel kappe i pænt klassisk design. Neutral hvid farve, der passer i ethvert miljø.
Indbygget trykekspansionsbeholder
Indbygget trykekspansionbeholder, som giver plads til vandudvidelsen. Ved varmeanlæg med stort vandindhold kan det evt. være nødv. at installere en ekstern trykekspansionsbeholder også. (WGB 38 C leveres uden indbygget ekspansionsbeholder).
Moderne styring
Moderne kedelstyring/Vejrkompenseringsanlæg med ude-
føler, sommer/vinter automatik og diagnosesystem.
Mulighed for manuel drift, og mulighed for udvidet styring med en rumtermostat eller en fjernbetjening (ekstraudstyr).
Indbygget varmtvandsbeholder
Komfortabel varmtvandsforsyning fra indbygget varmtvandsbeholder. Varmtvandstemperaturen styres uafhængigt af kedeltemperaturen, dvs. varmtvandsprioritering via 3-vejs ventil på WGB-K 15 C eller ladepumpe på WGB 15-38 C (ekstraudstyr).
*) Der kan i sagens natur ikke komme mere varme ud af kedlen, end tilført i det brændstof der kommer ind. En virkningsgrad på over 100% fremkommer da også kun rent regneteknisk. I kondenserende kedler kondenserer vanddampen, som opstår under forbrændingen. Den nyttiggjorte varmemængde øges derved med op til 11% ved naturgas. I traditionelle (ikke-kondenserende) kedler går vanddampen uudnyttet ud med røggassen, og den nyttiggjorte varmemængde her, er derfor uden andel fra vanddampen. Da denne varmemængde stadig anvendes som grundlag for beregning af virkningsgraden, fås virkningsgrad på op til 111% ved kondenserende kedler på naturgas.

