Almindelige garantibetingelser

 

HS Tarm A/S yder på alle produkter 2 års garanti under følgende forudsætninger:

1. Garantien

Garantien der gives ifølge garantibeviset, fratager ikke forbrugeren adgang til at gøre et eventuelt ansvar, efter købeloven, gældende over for den installatør/forhandler, der har installeret/leveret BAXI-produktet.

2. Reklamation

De skal altid først henvende Dem til den installatør/forhandler, der har installeret/leveret BAXI-produktet til Dem. Derefter foretager installatøren/forhandleren om nødvendigt, reklamation videre til HS Tarm A/S.

3. Hvad dækker Garantien?

  • HS Tarm A/S yder garanti på alle HS Tarm A/S leverede produkter
  • Garantien dækker omkostninger til reparation, reservedel eller delkomponent samt kørsel og andre udskiftningsomkostninger
  • Det er BAXI A/S der i fællesskab med installatør/forhandler konstaterer om BAXI-produktet er defekt eller på anden måde mangelbehæftet.
  • Det er HS Tarm A/S der beslutter hvordan defekten/manglen udbedres, om der skal ske reparation eller udskiftning af BAXI-produktet 
  • Omkostninger til demontage/montage af forbrugerens øvrige indbo eller bygningsdele såsom eksempelvis skabe og bordplader er HS Tarm A/S uvedkommende

4. Garantibetingelser:

  • Det er en forudsætning for garantien at garantibevis-kuponen udfyldes og registreres hos HS Tarm A/S senest 14 dage efter installation.
  • Garantien er gældende i en periode på 2 år, regnet fra installationsdatoen.
  • Produktet skal være forskriftsmæssigt installeret, dvs. iht. gældende normer på installationstidspunktet og den medfølgende installationsvejledning.
  • Hvis en varmtvandsbeholder er udstyret med en anode, skal denne være intakt.
  • Garantien bortfalder, hvis BAXI-produktet er misligholdt, ikke anvendt efter hensigten eller forsøgt repareret uden forudgående aftale med HS Tarm A/S.

5. Hvor dækker garantien?

Garantien er dækkende i Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne.

6. Skader forvoldt af produktet:

HS Tarm A/S er ansvarlig for skader, forvoldt af produktet iht. produktansvarsloven. Skader opstået pga. udsivende vand, dækkes ikke.